Ølstrup Udviklingsforening

Ølstrup Udviklingsforening

Kære alle sammen i Ølstrup sogn

Nørhede-Hjortmose vindmølleprojektet planlægger at donere omkring 220.000kr om året til Ølstrup sogn til brug for ikke-kommercielle formål såsom initiativer indenfor
  • Sport
  • Kultur
  • Natur
  • Miljø

For at disse penge bliver forvaltet på bedst mulig vis så foreslåes det, at vi danner en ny forening, som kun kommer til at have to repræsentanter fra henholdsvis Ølstrup Sogneforening, Ølstrup Gymnastik og Ungdomsforening, samt Ølstrup Udviklingsselskab som medlemmer og bestyrelse.

Foreningen vil så have til formål at uddele disse penge til initiativer/projekter som opfylder foreningens formål og som der er er 5/6 af dets medlemmer som stemmer for. Det betyder at alle tre foreninger, som styrer Udviklingsforeningen, altid vil skulle være enige om hvordan pengene anvendes og vil man som borger i sognet have indflydelse på dette, så skal dette ske igennem de to foreninger eller udviklingsselskabet.

Det første initiativ som Udviklingsforeningen tager er, at sørge for der etableres en ny sø på mellem 2 og 3 hektar i forbindelse med at Nørhede-Hjortmose vindmølleprojektets udgravning af sand til fundamenterne til møllerne. Derefter kan det f.eks. være etableringen af et nyt multihus som bliver det næste initiativ.

Det er så tanken at der lang breden af denne nye sø skal laves udstykkes og bebygges et antal nye byggegrunde, men der er en kommerciel aktivitet så den er nødt til at foretages af andre end Ølstrup Udviklingsforening. Læs mere om dette i artiklen herunder om Etableringen af Ølstrup Udviklingsselskab.

Du kan læse udkastet til Ølstrup Udviklingsforenings vedtægter her og så snart Udviklingsselskabet er oprettet så vil der blive indkaldt til stiftende generalforsamling til Ølstrup Udviklingsforening.